DE INTERSEKTIONELLE BRILLER
»I skolen gav min lærerinde mig
godhedens briller på.
Hun fortalte mig,
at sådan ser gode mennesker verden.
Da jeg fik dem på,
og linsen skærmede mine pupiller,
begyndte verdens farver at snurre.
Pludselig havde alle
mine hvide klassekammerater
giga hugtænder.
Horn stak ud fra deres lyse pande,
og pressede igennem tropehjelmen.
Glorier lyste op
over alle mine brune venner.
I stråleglans lød deres ord
som sandhed fra blideste engle.
Og jeg følte mig så ren,
da jeg forærede dem
mine madpenge.
Ud fra pigernes munde
flød det pure guld.
Kun 24 karat af absolut sandfærdighed.
Og de svømmede synkront
i et bassin af 12-taller.
Jeg følte mig så oplyst,
imens jeg lystrede dem smukt.
Så så jeg de pink og grønne bølger
danse i luften som lyden,
der var dagens tredje bønnekald,
og jeg gik på de venligste trusler
ind i skolens bederum,
og vendte mig på knæ mod Mekka.
Så kom min historielære
i sin ternede sweater af glad genbrug,
cirklende øreringe af sølv,
lykkebukser i uldent empatibrun,
retfærd og keffiyeh.
Hen fortalte mig, at der var noget galt
med mig.
Jeg måtte høre efter,
fordi hen havde septum!
Hen viste mig et spejl,
og jeg indså min fejl:
Der var jo ondskab mellem mine ben!
Djævelsk testosteron havde ødelagt mig
og verden længe!
Ad Regnbuevejens dydige sti
cyklede jeg til min læge,
og jeg blev bedøvet,
men med kniven fik vi problemet løst,
uden det blev alt for pompøst.
Ja, det var godt –
min hvide ondskab forneden var borte.
Ej, kunne jeg heller
få hvide, grimme,
CO2-udslippende kolonialistbørn.
Med mig hjem fik jeg østrogentabeletter,
som skulle forkorte de lange nætter.
Nu sover jeg med godhedens briller på.
Igennem dem ser jeg mine drømme,
hvor handicappede kan flyve,
indianere kører holocaust på MAGA’er,
Hamas henretter den sidste israeler,
imens Europa får sit længeventede kalifat
i harmoni med vort smukke matriarkat.«
Af Emil Salzer, Digter og fast klummeskribent på Modstrømmen
Link til hele digtet i kommentarsporet ⬇️
(HØJRE)POPULISME ER EN DIREKTE TRUSSEL MOD DEMOKRATIET
»Malte Larsen har ret i, at demokratiet har huller. Han har bare fat i det forkerte problem. Det er ikke den liberale orden, der sætter populisterne og deres vælgerskare i skammekrogen. Det er populismen, der sætter det liberale demokrati i skammekrogen. Populisme er illiberale symptomer, der spreder sig i de frie demokratier – og som i disse år går fra symptom til alvorlig syge.«
Af Kristian Ryberg Nielsen, Stud. Statskundskab, AU
Link til hele indlægget i kommentarsporet ⬇️
DONALD TUSKS MAGTMISBRUG AFSLØRER MEDIERNES HYKLERI
»I Polen taler man om, at det var et regulært kupforsøg. Herhjemme hører man ikke et kritisk pip fra medierne. Forestil dig lige et øjeblik, at rollerne var byttet om.
Forestil dig, at Polens højreorienterede præsident, Karol Nawrocki, havde taget initiativ til at suspendere ledelsen af en forfatningsdomstol, der var domineret af dommere med tilknytning til Donald Tusks politiske lejr. Forestil dig, at politiet var blevet sendt ind omkring domstolen. At den siddende ledelse var blevet forhindret i at udøve sine funktioner. At statens institutioner pludselig stod over for hinanden i en regulær magtkamp.
Hvad ville overskrifterne så have lydt?
Man behøver næppe den store fantasi.«
– Mitchel Oliver, Chefredaktør på Modstrømmen
Link til hele lederen i kommentarsporet ⬇️
DE LIBERALE VIL LEGALISERE NARKOTIKA OG SKABE FLERE MISBRUGERE
»Det er på tide, at vi tager narkotikaproblematikken alvorligt. Det er usolidarisk, at vi bare skal stå stille til, mens unge starter et misbrug, som også har konsekvenser for hele samfundet. Når debatten om narkotika reduceres til et spørgsmål om personers frie valg, forsvinder alvoren.
En liberalisering af narkotikapolitikken risikerer især at fastholde unge i nye afhængigheder, som begrænser deres muligheder og friheder, da de ikke blot bliver syge af det, men samtidig ødelægger familier, venskaber og deres liv.«
Af Sander Teit Kruse Vanggaard, Studerende, Formand Konservativ Ungdom i Roskilde
Link til hele indlægget i kommentarsporet ⬇️
KVINDER KAN FÅ DET HELE - BARE IKKE PÅ ÉN GANG
»Vi ser allerede, hvordan kvinder i Vesten forsøger at leve, som om det biologiske ur kan ignoreres. De bruger deres mest fertile år på lange uddannelser, karriereræs, tilfældig sex, rejser og fester. Pludselig rammer de 30’erne, og så er tiden knap, hvis de skal finde en ordentlig mand og få hus og børn.
Problemet er, at biologien ikke interesserer sig for vores moderne livsplan. Kroppen er ligeglad med karrieremål og “selvrealisering”. Fertiliteten venter ikke på, at alle de andre brikker i livet er faldet perfekt på plads.«
Af Marcus Dib, influencer og fast klummeskribent på Modstrømmen
Link til hele indlægget i kommentarsporet ⬇️
FREMTIDENS MAGTHAVERE UDDANES I ET VENSTREORIENTERET EKKOKAMMER
»Jeg vil gerne læse Marx, selvom jeg er højreorienteret. Jeg vil gerne forstå Foucaults blik på magten og Rawls’ forestilling om retfærdighed så grundigt, at jeg kan udfordre selv deres bedste argumenter.
Men jeg kræver den samme intellektuelle nysgerrighed den anden vej.«
– Mitchel Oliver, Chefredaktør på Modstrømmen
Link til hele Mitchel Olivers leder i kommentarsporet!⬇️
TAG MED MODSTRØMMEN TIL FOLKETINGETS ÅBNING 2026
»Under den pæne og festlige overflade lå en tydelig uro. Der var noget, der ikke føltes helt, som det plejede. Udover personlige nedture og ambivalente følelser hos den afgående og den nye formand for Folketinget er der også et hav af kriser, skandaler og politiske slagsmål, der som en grå sky svæver over den ellers solrige og Dannebrogsbeklædte Slotsholm.
De værste PISA-resultater nogensinde, lækkede CPR-numre, droneskandalen, uddelingen af over 2.000 statsborgerskaber uden nogen form for screening, skattestigninger i bunden, udnævnelsen af Henrik Frandsen som formand for Folketinget, politiets massive henlæggelser af sager, fingeraftrykssagen og meget, meget mere.
Det er mange historier at have med sig ind ad dørene til Christiansborg.
Men der var dog én ting, der overskyggede næsten alt andet og var samtaleemnet rundt på Christiansborgs gange.
Den afgående folketingsformand, Søren Gade.«
Af Romeo Troelsgaard, debatredaktør på Modstrømmen
Link til hele reportagen i kommentarsporet ⬇️
"FREE PALESTINE" ER BLEVET EN KULTUREL OG MORALSK MARKØR
»Gaza er efterhånden blevet noget mere end en politisk konflikt. Holdningen til krigen er også blevet en kulturel markør, hvor bestemte ord, symboler og standpunkter fortæller noget om, hvilket moralsk fællesskab man tilhører.
Det gælder ikke mindst ordet ’folkedrab’.
Anklagen bliver i dag så ofte fremsat som en selvfølgelighed, at man næsten kan glemme, at der faktisk er tale om en juridisk betegnelse. Om betegnelsen er rigtig, er mindre vigtigt. Nej, det vigtige er, at hvis du vil vise, at du er et godt menneske på den ’rigtige side’, så fremfører du naturligvis også den forventede indignation over ’folkedrabet’.«
Af Marie Sinding, Social- og Sundhedsordfører for Konservativ Ungdom og fast klummeskribent på Modstrømmen
Link til hele indlægget i kommentarsporet ⬇️
DER ER SÅ MEGET VENSTRE KVINDERNE IKKE FORSTÅR
»Venstre-kvinderne må indse, at de har skabt en klub, som kvinder simpelthen ikke gider være en del af. Det kommer der af at være Socialdemokratiets vedhæng. Både mænd og kvinder har indset, at hvis man vil have reel borgerlig politik, og hvis man vil beskyttes mod masseindvandringens rædsler, må man søge andetsteds hen. Mod partier, der ønsker et opgør med konventionerne og hjemsendelser.
Jeg har længe været fortrøstningsfuld og antog – naivt muligvis – at hele den borgerlige fløj stod sammen om at kæmpe for anstændighed, ordentlighed og en respektfuld fremtræden, når det gælder påklædning. Men ak, Venstre-kvinderne skulle lige problematisere det, som jeg egentlig troede var en selvfølgelighed. At der intet er galt med, at unge mænd tager slips og jakkesæt på. Men at vi faktisk påskønner det, da det symboliserer respekt, ordentlighed og umage. Ting, der i mine øjne er kernen af borgerlig politik.«
Af Romeo Troelsgaard, debatredaktør på Modstrømmen
Link til hele indlægget i kommentarsporet ⬇️
DE ERHVERVSDRIVENDE ER VENSTREFLØJENS SLAVER
»Simpelt, bør man kræve fuld ideologisk evaluering af alle uddannelsesinstitutioner, NGO’er og statsfinansierede medier, så vi ikke tillader dette at fortsætte. For det er simpelthen selvpineri, at højrefløjen sponsorerer sin egen undertrykkelse.
Og generelt vanvittigt, at vi har kommuner og mediestøtte, der kan vælge og vrage, hvem de uddeler folkets midler til, uden at skulle forklare sig.
For som vi har lært, er det ligemeget om man bidrager på det frie marked, hvis modstanderen med statsmagtens voldsmonopol kan stjæle dine midler til sine propagandaformål, der omgår den frie konkurrence for hvilke idéer, der vinder frem.«
Af Maximilian Valentin Ravn, stud.theol.
Link til hele indlægget i kommentarsporet ⬇️










