Romeo Troelsgaard

TAG MED MODSTRØMMEN TIL FOLKETINGETS ÅBNING 2026 »Under den pæne og festlige overflade lå en tydelig uro. Der var noget, der ikke føltes helt, som det plejede. Udover personlige nedture og ambivalente følelser hos den afgående og den nye formand for Folketinget er der også et hav af kriser, skandaler og politiske slagsmål, der som en grå sky svæver over den ellers solrige og Dannebrogsbeklædte Slotsholm. De værste PISA-resultater nogensinde, lækkede CPR-numre, droneskandalen, uddelingen af over 2.000 statsborgerskaber uden nogen form for screening, skattestigninger i bunden, udnævnelsen af Henrik Frandsen som formand for Folketinget, politiets massive henlæggelser af sager, fingeraftrykssagen og meget, meget mere. Det er mange historier at have med sig ind ad dørene til Christiansborg. Men der var dog én ting, der overskyggede næsten alt andet og var samtaleemnet rundt på Christiansborgs gange. Den afgående folketingsformand, Søren Gade.« Af Romeo Troelsgaard, debatredaktør på Modstrømmen Link til hele reportagen i kommentarsporet ⬇️

DER ER SÅ MEGET VENSTRE KVINDERNE IKKE FORSTÅR »Venstre-kvinderne må indse, at de har skabt en klub, som kvinder simpelthen ikke gider være en del af. Det kommer der af at være Socialdemokratiets vedhæng. Både mænd og kvinder har indset, at hvis man vil have reel borgerlig politik, og hvis man vil beskyttes mod masseindvandringens rædsler, må man søge andetsteds hen. Mod partier, der ønsker et opgør med konventionerne og hjemsendelser. Jeg har længe været fortrøstningsfuld og antog – naivt muligvis – at hele den borgerlige fløj stod sammen om at kæmpe for anstændighed, ordentlighed og en respektfuld fremtræden, når det gælder påklædning. Men ak, Venstre-kvinderne skulle lige problematisere det, som jeg egentlig troede var en selvfølgelighed. At der intet er galt med, at unge mænd tager slips og jakkesæt på. Men at vi faktisk påskønner det, da det symboliserer respekt, ordentlighed og umage. Ting, der i mine øjne er kernen af borgerlig politik.« Af Romeo Troelsgaard, debatredaktør på Modstrømmen Link til hele indlægget i kommentarsporet ⬇️

INTERVIEWET MED GUNNAR LIND HAASE SVENDSEN FHV. PROFESSOR PÅ SYDDANSK UNIVERSITET »Jeg føler, at folk har bevæget sig længere og længere til venstre, og igennem alle de 26 år har jeg stået, hvor jeg har stået politisk. Så er det jo klart, at jeg bliver opfattet mere og mere som højreradikal. Altså, man kan ikke sige ting som, at man er imod multikulti, eller at der er for mange muslimer i Europa, uden at man er ondskaben selv. Og så rammer virkeligheden en pludselig lige i ansigtet. Altså, friheden til forskellige meninger er ikke eksisterende.« Interviewet er foretaget af Romeo Troelsgaard, debatredaktør på Modstrømmen, i Modstrømmen 5.0 – BORGERLIGT PENSUM Link til hele interviewet i kommentarsporet! ⬇️

IDEOLOGISK HJERNEVASK »Det er et samfundssvigt, hvis universiteter, højskoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner udvikler sig til miljøer, hvor mennesker med borgerlige holdninger oplever, at de ikke hører til. Der er intet forkert i at være et ungt, fædrelandskærligt menneske. Tværtimod bør der være plads til politisk og kulturel mangfoldighed – også når holdningerne peger mod højre. Jeg ønsker en verden, hvor der er plads til sådan en som mig, en slipsebærende ung konservativ mand, men også den blåhårede Enhedslisten-vælger med næsering. Det er reel inklusion. Det er reel akademisk frihed. Jeg ønsker en verden, hvor man kan tage en øl sammen i fredagsbaren og tale om verdenssituationen på en fredsommelig måde, uden at man ser hinanden som fjender, bare fordi vi har forskellige holdninger til, hvad trækprocenten skal være, eller hvad man mener om abort. Jeg ønsker en verden, hvor universiteterne ikke er et venstreorienteret ekkokammer med lærere, hvis undervisning er som at oplæse Radikale Venstres partiprogram. Men ak, sådan er verden desværre ikke. Sådan spiller violinerne ikke i himlen.« Romeo Troelsgaard, debatredaktør på Modstrømmen, i Modstrømmen 5.0 – BORGERLIGT PENSUM Link til hele lederen i kommentarsporet! ⬇️

MODSTRØMMEN 5.0: BORGERLIGT PENSUM ONLINE NU! 🌊

FRANKRIGS SELVMORD BLEV EN NAIV INDVANDRINGSPOLITIK »Den franske venstrefløj har været indbegrebet af den pureste form for naivitet og prædiket for multikulti, og i flere årtier styret den offentlige debat, når det gælder indvandring, sådan som vi har set det i mange andre europæiske lande heriblandt Sverige og Tyskland. Det er Frankrigs fuldstændig katastrofale udlændingepolitik, som har forvandlet et af verdens smukkeste samfund til et hul i jorden.« Af Romeo Troelsgaard, debatredaktør på Modstrømmen Link til hele indlægget i kommentarsporet ⬇️

Gæt en religion: Kvindeundertrykkelse er halal, men studentervogn er haram.

»THE BOYS WHO'VE BEEN KILLED CANNOT HEAR YOUR SHOUTING« SAGDE MALTE LARSEN TIL DEN RÅBENDE VENSTREFLØJ, OG SÅ BLEV DER STILLE »Jeg havde egentligt skrevet en anden tale, jeg havde planlagt at holde, men dagen inden så jeg, at en 17 årig dreng fra Frankrig ved navn Louis, var blevet dræbt af en gruppe muslimske indvandrer, da jeg læste om hvordan, de overfaldet ham på den mest brutale måde, dræbte ham mens de stod og filmede og morede sig over det, mens de råbte: ‘Du kommer aldrig til at tale med politiet mere!’ mens han blev kvalt i sit eget blod. Der vidste jeg, at min tale skulle have en lidt anden klang.« - Malte Larsen, formand for Europaudvalget for Dansk Folkeparti Link til hele interviewet i kommentarsporet ⬇️

Socialdemokratiet har vist et forklaringsproblem 🥀

ULANDSBISTANDEN MODARBEJDER DANMARKS INTERESSER »Revision af den amerikanske ulandsbistand viste, at kun 13% af bistanden endte hvor den var tiltænkt. Bliver midlerne udnyttet bedre eller værre i Danmark? Det får vi næppe svar på, især med det nuværende folketing. Men en ting er sikkert, diverse NGO’er der modtager penge til at formidle skattebetalernes ulandsbistand, udbetaler løn til sig selv, før de donerer dem til ulande. De får også betalt rejser, middage osv. hen til de steder og projekter ulandsbistanden går til, før formålet får en krone.« Af Christian Kirk, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Link til hele indlægget i kommentarsporet ⬇️

REGERINGEN HAR GLEMT DANMARKS ARV »Danmark er et folk, en historie og en kultur. Danmark er generationer, der har bygget et samfund op gennem århundreder. Danmark er Grundtvig, kristendommen og folkekirken, lokalsamfundene og foreningslivet, kongehuset, modstandskampen, de sønderjyske genforeningsfester og den særlige tillid mellem mennesker, som har gjort vores land til et af verdens bedste steder at leve. Alligevel står man tilbage med et mærkeligt spørgsmål efter at have læst regeringens vision for Danmark: Hvor er Danmark egentlig henne? Hvor ønsker denne regering, at føre Danmark hen? Hvor er fortællingen om den nation, vi er sat i verden for at videreføre?« Af Mads-Magnus Damm, landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom Link til hele indlægget i kommentarsporet ⬇️

LÆS EMIL SALZERS GRUNDLOVSTALE PÅ MODSTRØMMEN! Det var en skær formiddag på valgdagen, jeg modtog en besked fra min gamle ven: “Pak din stemme, bror. Pak din stemme!” – Skrev han. Jeg blev forvirret og spurgte da, hvad han mente – hvilket han ville fortælle mig, hvis vi kunne mødes. Vi mødtes om eftermiddagen i Nørrebroparken, hvor han uddybede, at jeg kunne redde mig selv ved at undlade at støtte et system, som ikke er designet af Allah, den almægtige. Ja, min stemme ville være – og gå til – synd af denne verden. Jeg kunne jo se for mig selv, hvor meget politikere jo lyver og driver egenråd og egenhandel, fordi mennesker ikke er ment til at lovgive. Denne ret tilhører Allah alene, der forkyndte sin vilje gennem profeten. Jeg spurgte ham, om loven ikke burde følge med tiden i takt med, at vi udvikler vores viden og menneskesyn? Og han svarede; Når Allah har udstedt sin lov, er der intet i vejen med den. Ligesom tyngdeloven får det hele til at hænge sammen, er der præcis den mængde oxygen i luften, der gør, vi trækker vejret. Du kan ikke forbedre perfektion. Se selv i Arabien og Dubai – alle kan lade deres boder og butikker stå frit, uden noget som helst bliver stjålet, fordi folk ved, at Allah har gjort tyveri forbudt for mennesket. Men hvorfor har denne Allah, så givet mennesket fri vilje til at stjæle, indvendte jeg? -Det er, så Han kan kende kuffar (vantro) fra de lydige, retledte. Så olien bliver skilt fra vandet. Så lad nu være min ven, din stemme er bedre givet ud til Ham, og jeg ved, du inderst inde ved det. Jeg svarede; Okay, men siges det ikke, at Allah ved, hvem der synder, selv før de synder, da han ved alt? -Det er, så kuffar kan tage sin straf og underkaste sig: For at de retledte kan opleve Haven og glæden ved Hans velsignelser og gaver. Hvis ikke en synder vil lære, må han brænde. Se det nu for dig selv: I har knust jeres kristendom – ingen danskere vil forsvare Jesus. Præsterne afsiger hans mirakler. Jeres feminister har slået ham ihjel igen. Ingen ud over et par frikirker tror på ham og følger de ting, han sagde – I har ingen tro! I kan hverken danne familier eller føde børn til at bære jeres samfund videre. Vi udføder jer. Og af en eller anden grund, i sit hovmod, tænker den sekulariserede dansker sig stadig overlegen. Hvorfor købe ind på det, der ophører? Se det selv; selvom undersøgelser viser, at I forsvinder, er der ingen, der tager ansvar. Tiden render fra jer. Og når I bliver under halvtreds procent af befolkningen, er der jo ikke længere noget demokrati alligevel. Det er uundgåeligt. Så min ven, lad være med at stemme og vær med, hvor vi vinder. Allah giver sejr til de lydige. Og de ulydige forsvinder over tid. Gudsfrygt vil afgøre, hvem der vedbliver af slægt. Fordærv skilles fra – uanset hvor rigt det måtte tænke sig selv. Selv når danskerne stemmer, stemmer de for, at vi bliver flere, og de bliver færre, fordi de inderst inde kan mærke, at de ikke har mere menneskeenergi. Det har vi – og det bliver givet af Allah, fordi vi holder os ydmyge. Hvad gør mennesket, når det er ”frit”? Det tænker kun på sin egen prestige. Det vil bare optimere sig hen imod kropslig nydelse. Drifternes bund. Alle det frie menneskes aktiviteter og akkumulationer kan spores tilbage til personligt og kropsligt begær. Det er primitivt! Ligesom politikerne du vil stemme på. De glemmer deres ære og deres ord for at nyde duften af ministerbilens læder og for at score lobbymønten. Sådan er det, når man ikke har et højere referencepunkt. Allah ved, hvad der gemmer sig i hjertet. Til denne heftige svada måtte jeg svare; Du har ret… Du har ret. Vi har vel nok glemt, hvad vi kommer af. Og hvis danskerne og europæerne ikke kan formå at trække en kanin op af hatten, så ser det ikke for godt ud. Han afbrød mig med ordene; Den kanin, du vil trække op, eksisterer ikke! Og jeg gentog; Du har ret. Du har helt ret. Måske findes den ikke. Måske er vi på afveje i en tabt tid. Men lad mig sige dig, hvad det er, jeg tror! Det, vi er bygget af, er bygget til at finde det, der ikke er. Og det fundne bliver en del af det, vi er. Således blev Danmark til. Og således vil Danmark bestå. Hvor jeg er født, I Randers, fandt Niels Ebbesen mod til at trodse alle odds og hugge Den Kullede grev Gert, så hans armé måtte på retræte – kampene blev taget, så Atterdag kunne bygge, så Den Fjerde Christian kunne bygge, imens vores grænser vil vidne, at vi som det mindste land, tog de største slag. Det første land i verden, der fik uindskrænket ytringsfrihed… Igen indvendte han med bestemthed i stemmen; Og hvad har I så gjort med jeres ytringsfrihed ud over at vise, I vil brænde bøger – ud over at krænke og blusse hadetale!? – Min Gud er sej, for min Gud kan tåle kritik, frygter ikke sværte fra menneskets logik. Ja, som folk lærte vi ansvar i ord og at blomstre frisjæl til at kritisere idéer, der tager patent på sandhed, så vi kan lære sandheden at kende i realiteternes nuancer – igennem syn af den anden. Selv i tider, da vores frihed i ord blev rullet tilbage, og endda Grundtvig blev lagt under censur, bukkede stræben aldrig under. Vi knælede for konge, mens vi sloges med Tordenskjolds lyn i brystet. Vi så med sjælens øje, som Kierkegaard så, talte med hjertets stemme, som H.C. lærte os at kende. Mejslede ærlighed ind i evighed på Thorvaldsens slag – slag for slag, i løft af Oehlenschläger vers. Og blomsten af denne symfoni blev et demokrati, der gav os råd til at købe arbejderen fri. Tale livets sag – tilgive og beskytte dem, der ikke kan beskytte sig selv. Blev det testet, ja, absolut! Hvem var vi, hvis ikke Hvidsten – familien Fiil, Kim Malte Bruun, Flammen og Citronen foretrak Gestapos bly frem for lydighed? Min ven skyndte sig at besvare mit retoriske spørgsmål her; De er jo kun et sandkorn i ørkenen – en dråbe i oceanet i forhold til, hvor mange der har ofret sig for Allah, og som er Haven nu. Dine heltes tid er forbi. Tror du nostalgi vil frelse jer? Og jeg svarede endnu engang; Du har ret! Måske er deres tid forbi. Men deres stemme er min stemme – og min Gud er levende, som de. Vejen de gik ad korset, begyndte længe før din profets ayat – ja, før nogen begreb at spæde til en abrahamitisk bog, gik mennesker i døden for dem, de elsker, fordi det er deres pligt i samvittighed. Kærligheden er den frivillige ofring for medmennesket. Det ultimative ansvar. Den kan hverken omsluttes af en bogguds dogmer, motiveres af efterlivsfristelser, jomfrudunst eller messes af en profet. Det at give den, du er allermest uenig med en stemme, som tælles lig din, er kærlighed. At trodse klasse, status, idé, kløgt, gudsfrygt og vid for ligeværd er mod. At tilsidesætte idéen om, at sandhedens totale omfang er forbeholdt dit udsyn alene, er den ultimative ofring. Den, der giver lys. Som skærer igennem mørket, fordi den respekterer din næste, så din næste kan lyse med syn de steder, du ikke selv ser. Så nej, min ven, den kanin, du siger ikke findes, er den eneste kanin, der nogensinde har eksisteret! Og en dag vil danskerne se rundt i verden med ferske øjne og forstå deres eget guld. Se, at gaven, de er givet af generationer, ikke blev givet på lydighed, men af vilje. På den danske dag vil Holger Danske vågne fra sin brandert og flå hijabben af Den Lille Havfrue. Da vil hygge blive gejsts iver, og vi vil skrive de nye eventyr – fortalt af en generation, som får presset historiens største fristelser hårdt mod ansigtet, men siger fra, fordi de har et valg og en agens. Men jeg forstår dig, det er skræmmende at have et valg, fordi det i sandhed er den vej, der kræver tro. Hvilke gode argumenter havde Grundtvig og hans samtidige, da de skulle tage stilling til, om Danmark skulle være tysk? Nok ikke så megen argument end en følelse, et kald af pligt, der har gentaget sig i alskens skikkelser igennem historiens gang. Kaldet, der kalder igen, som du også føler kald til at overbevise mig om det, der overbeviste dig. Jeg tror på de saliguendelige melodier langs fjorde og mark, der muterer sin tekstur hen imod byerne – jeg tror på strandene, som igen vil give lyst til at lade børn forstå strejf af livsvind, hav og mudret sand, der kan slottes. Lyset fra himmelske lanterner over Kastellets historie af grå og grøn. Suset fra det blå mod øst, der så tit blev forsvaret. Strålerne, genfødte på horisonten mod nord, som så ofte blev besunget. Lilla, orange, dalende flænger på lærredet af Kattegats solnedgang, i split før havet sluger kuglen. Udsigten, der bøjes i byrder og fremtid fra toppen af Storebælts pyloner. Regnen, der får mig til at værdsætte det mindste, hvori Gud nægter at skjule sit nærvær. Jeg tror på, der vil drysse stjernesølv på overfladerne af Bryggens spejle – hede juveler af sommernætter vil tindre i lykke op ad kysten og binde hver samtid, som så dem, sammen. At glæden ved forundringens evige nye på trådt jord er ukrænkelig og lader os mødes i et sprog. Det, du og jeg taler, selvom vi kunne tale med alle andre vokaler og konsonanter i verden. Men min ven, nu vil jeg gå ned og stemme. Og han svarede: Fint, gør som du vil, jeg prøvede at hjælpe dig! Men uanset hvad du vælger, bliver det Løkke og Frederiksen – og så kalder du det et valg – du går bare ned og stryger deres ego og bilder dig ind, at de kan håndtere magten. – Ja, da er det da heldigt, at Grundloven stadig peger på Kongen, så vinderen ikke kan gå total Trumputin. Men til syvende og sidst; Du har endnu ret. Jeg får det nok ikke, som jeg vil have det. Og det er måske godt nok. Af Emil Salzer, Digter og fast klummeskribent på Modstrømmen Find grundlovstalen i kommentarsporet ⬇️

BLÅ BLOK SKULLE HAVE FRIGJORT SIG FRA LARS LØKKE, DA MESSERSCHMIDT SAGDE DET »Mona Juul, Inger Støjberg, Alex Vanopslagh og Troels Lund Poulsen skulle have lyttet til Morten Messerschmidt, da han sagde, at blå blok samlet skulle frigøre sig fra Lars Løkke Rasmussen. Så havde vi i hvert fald ikke stået her med en ny indvandringsglad og kulturradikal regering (i det omfang der er en forskel).« Af Romeo Troelsgaard, debatredaktør på Modstrømmen Link til hele indlægget i kommentarsporet ⬇️

ODE TIL BUKDAHL »I en verden hvor stalinister er de talentfulde artister stirrede Bukken sig blind på Røde Mors nylonvind Og Bukkens pen tordnede til han blev cand.phil og Bukkens pen lynede til han fandt sin stil Og med uendelig substans og med uendelig relevans skrev han sin trone og det gav ham en kone Men så blev han anmeldt: Bukdahl blev kaldt Kukdahl en cand.mag sagde Sukdahl thi, han svor en grusom hævn Nu brugte han ord som kniv håbefulde værker mistede liv ja, som kulturelitens vogter tog han på litterære togter Digterdrømme blev slagtet og resten forpagtet for dem med rette mening slap for Bukkens stening Alle de socialt sociale scorede statens legater men de verbalt geniale fik nul stakater Ord blev smidt i kasser, kasser, kasser, kasser der passer de strålende parnasser Bukken slagtede løs som en hævngerrig tøs med uendelig substans og med evig relevans Han konsoliderede sin trone og det gav ham en kone men ordene der smæder blev kejserens klæder For når smag er dommer knækker kunstens bue Bukdahl skrev flommer på alt for tung en drue Og da slagteturen kom til Emil Salzer gned koryfæer og farisæere sig i hænderne – jamen altså! Men Salzer er den eneste digter der ikke svigter sine pligter han afslørede hykleriet åh, højt lød ramaskriget Bukken blev skræmt af Salzers jawline derfor nægtede han at møde i Deadline Forklaringen lød at han skulle i Tivoli var ”anderswo engagiert” for i Hakkebakkeskoven blev han ikke intimidiert Pludselig så folk igennem Gyldendals sjælsforladte ord ja, nu kunne man øjne de tomme metaforer Ak, alle de hvedekorn som Bukken ville hædre kunne selv ChatGPT skrive tusind gange bedre Tiderne drev fra rød til hvid trods de stadig forærer hinanden legater og navne på plakater Dog efter debattens revision måtte Bukdahl på pension på et juvelsolende podium kunne han nyde sit otium Ordet må for altid finde den næste tillige han da atter kunne sutte Røde Mors patter Om man kan lide eller ej vil dansk poesi på liv næppe ad den korteste vej glemme Bukkens kniv« “Ode til Bukdahl” er et tilbagesvar på litteraturkritikeren Lars Bukdahls angreb på Emil Salzer og Frederik Lind Køppen i Weekendavisen (red.) – Emil Salzer, digter og fast klummeskribent på Modstrømmen

1. MAJ ER KAMPDAGEN FOR DOBBELTMORALENS POLITIK OG FRIGJORTHEDENS POSITION »1. maj er blevet til definitionen på frigjorthedens position. De fremmødte her på kamppladsen er frigjorte fra arv og fædreland og ønsker dermed fri indvandring til Danmark. De er frigjorte fra normer og værdier, så de ikke behøver at følge nogen spilleregler, men agerer efter dagens humør. De har skabt deres egen klub, hvor de kun vander deres egne blomster og lader tanken om arv, folk og fædreland, som Grundtvig udtrykte det, glide ud med badevandet.« - Romeo Troelsgaard, debatredaktør på Modstrømmen Link til hele lederen i kommentarsporet ⬇️