Jan Eriksen

Københavnerne er praktisk talt efterhånden blevet påtvunget et deltidsjob som kommunale affaldssortere - selvfølgelig uden løn. De får tværtimod lov til at betale for fornøjelsen med at proppe skrald i et stadig mere uoverskueligt antal spande. Både med deres lønkroner og deres tid. Men frygt ej! For til gengæld kan borgerne glæde sig ved tanken om, at kommunen som kompensation har beriget dem med en "rave-fest" på genbrugsstationen. Som Skattebetalerne beskriver, har Københavns Rådhus nemlig sat 67 millioner kroner af frem til 2030 til “stærke genbrugstraditioner”. Der er blandt andet blevet plads til strikkeworkshops, rave-fester og konsulenthjælp til at finde nærgenbrugsstationernes “kernefortælling” samt til at “præge den sociale norm” og udvikle “inspirationskvarterer”. Ren kuk-kuk og spild af borgernes penge. Og mens rådhuset har svært ved at kende forskel på affaldsgebyret og kulturbudgettet, forventer man en noget større præcision af småbørnsforældrene. De får nemlig en ny blespand, der selvfølgelig betales af alle københavnere. Vådservietter må skam gerne komme med, Men altså dog kun, hvis den er fri for plast og bambus! Det står som regel på pakken, oplyser kommunen hjælpsomt, hvilket jo er rigtig godt at vide klokken tre om natten med en skrigende baby på armen. Det, der provokerer mig mest, er kommunens bedrevidende selvfølgelighed; Familierne har al tid i verden til at sortere affald, og selvfølgelig også til at læse det med småt på vådservietterne, mener kommunen tydeligvis. Og jada, der er selvfølgelig også råd til en brandingkonsulent, en rave-fest og en strikkeworkshop, når regningen bare kan sendes videre til skatteborgerne. Hvis det stod til Liberal Alliance burde vi forlange, at kommunalpolitikerne gjorde sig mindst lige så umage med at sortere de skøre kommunale udgifter, som de forventer, at borgerne gør med deres affald.